Få ro nok til at lytte

Det er jo rystende, så meget larm der er! Bib fra notifikationer. Forventninger om at læse alt på Forældreintra. Mails der skal besvares. Helst NU! TV og andre medier, der høvler informationer i hovedet på os 24/7.

Råbe.jpeg

Jo hurtigere verden accelererer, og jo større pres vi oplever, des mere rationelle har vi brug for at være. Det er der nogle kloge mennesker på Harvard Business School, der har fundet ud af. Og vi ved godt, at verden i dag er en verden, hvor 80 timers arbejde om ugen er en dyd, og hvor fakta og data er SANDHEDEN.

Det kloge mennesker fra Harvard også siger er også, at jo mere rationelle vi bliver, des mere kortsigtet tænker og handler vi, og des mere lukker vi ned for de dele af os selv, der handler om vores største evner – vores intuition, vores sanser og der hvor kreativiteten bor, og hvor vi træffer bedre beslutninger.

Vi bruger jo ikke et kvarter hver dag på bare at glo, for at lytte til hvad der ligger under al larmen, og hvad der virkeligt er os.

Med den hastighed vi lever i, og den støj vi omgiver os med fra både mennesker og medier, har vi ikke en chance for at høre os selv. Derfor overhører vi os selv. Og så kompenserer vi. Med mad, shopping, alkohol, træning, arbejde. Med at bøvle med relationer. Med at knokle og kalde os selv målrettede. Eller være super hjælpsomme, men faktisk tilsidesætter vi os selv. Eller ved at være rolig og velovervejet, men faktisk har vi svært ved at træffe beslutninger.

Vi ved ikke med dig, men sommetider har vi lyst til at råbe:

Kan vi så for f..... få noget rooooo!

 

Okay, en lille test

Hvad er det første du gør, når du står og venter på at kaffen løber ned, venter ved et busstoppested, venter når din mand går ud af bilen for at tanke, eller når du skal på toilettet?

Well….

Mobilmobil.png

Vi savner og søger ro og pauser. Men vi er mega dårlige til at gribe dem der er, eller skabe dem for os selv. Og gør vi ikke det, kan vi ikke lytte til andet end det, som nogle forskere kalder for ’the monkey brain’.

Det er den, der bare japper derud af i en evindelig kakofoni, om du sidder på toilettet, vågner om natten, kører fra arbejde, er sammen med din mand eller dine børn eller går rundt i supermarkedet.!

Hjerneabe.png

 

 

Jappe, jappe, jappe med det rene ævl!

Det er derfor mange begynder at gå til yoga, dyrker mindfulness og meditation. De søger en mere rolige og antiinflammatorisk livsstil.

Har du prøvet det? At meditere? Og har du så tænkt, ’nåå, ja, det kan jeg jo heller ikke finde ud af!’

Nææ, men kunne du da cykle første gang du prøvede?

Lånt fra njfamily.com

Lånt fra njfamily.com

Ugens øvelser

For at blive i stand til at høre den stemme, der er din, så du bedre kan gøre det, der er det rigtige og gode for dig, må du øve dig i at skabe ro. Så hvilken af disse, har du lyst til at prøve?

Skriv meget gerne til os om, hvilken eller hvilke du afprøver, og også gerne hvad du oplever ved det. Og du kan lige så godt få det at vide én gang for alle:

Det er forbudt at prøve dem alle sammen den første uge!

Er du med på det?

Godt. Så vælg 1 eller 2, prøv dem over flere dage, og bare bemærk, hvad der sker i dig.

  • Mobilen ud af soveværelset og badeværelset.
  • Sæt alle dimser i hjemmet på lydløs – hele tiden! Eneste undtagelse er, hvis det er noget vigtigt, du venter på.
  • Læs kun mails to gange om dagen.
  • Slet alle app’s med Facebook, Instagram, LinkedIn, Pinterest og andre app’s som du bruger, når du holder pause. På den måde er du tvunget til at skulle åbne en browser og logge dig ind, hver gang du vil se på fx Facebook. Det tog os en lille uge at vænne os til, men nu bruger vi faktisk ikke Facebook andet en ca. 10 min. pr. uge. Og jo, det kan du også godt.
  • Prøv hver dag at sætte mobilen (ja, den er jo et godt værktøj!) på 15 minutter. Sæt dig i en god stol, hvor du kan se ud – meget gerne på noget grønt – og nu skal du bare glo i 15 min. Kommer der tanker og ideer, så sig til dem: hej med dig, du må lige komme tilbage, når jeg er færdig. Og så træk vejret og se, hvad du kan få øje på.
  • Gå en tur. Og gør det bare for at gå en tur. Gå i 20 minutter uden mobil. Uden at tale med nogen. Bare for at gå og være og se og mærke og dufte og bevæge dig. Gåturen skal ikke have noget formål. Du skal ikke løse noget eller fikse noget, mens du går. Og ja, din monkey brain vil høvle løs, men sig til den, at det gider du ikke tage dig af lige nu. Hvad mon du oplever ved det?

Har du andre forslag til at skabe ro og pauser?

Del dem med os og alle de andre vilde hjerter på vores Facebook side eller send dem til os. Du har sikkert en masse gode forslag, som vi og mange andre kan afprøve.

Du skal vide at…

Når du begynder at øve dig i at skabe ro omkring dig og bare lytte, vil du opdage, at der også dukker en masse holdninger og vurderinger op. Hvad der er godt/skidt, rigtigt/forkert, pænt/grimt osv. Og faktisk kan vi fortælle dig, at du ikke skal tro på alt, hvad du hører.

Det fortæller vi dig om og giver dig øvelser til i næste uge, hvor emnet er:  Hvordan du ryster andres overbevisninger af dig. (Og det er her, du lærer noget om mavefornemmelse.)

Du kan ikke forvente et andet resultat, hvis du fortsætter med at gøre det, du plejer

Billedet venligst udlånt af Refugium Smidstrup Strand

Billedet venligst udlånt af Refugium Smidstrup Strand

Vil du have det fulde udbytte?

Altså af vores metode ’Følelsernes Kompas’ og oven i købet sammen med os, hvor vi er omkring dig, kan tage løbende snakke, hjælpe dig og besvare dine spørgsmål?

Vil du have den fulde pakke til antiinflammatorisk livsstil? Så tag med os og vores søde samarbejdspartner, Cristel fra Organomano, på vores to dages retreat i juni.

Her skal vi ud over undervisning i vores metode ’Følelsernes Kompas’ og antiinflammatorisk livsstil, lave yoga, meditere, spise såååå lækker antiinflammatorisk mad, snakke, grine og gå tur på stranden. 

Billedet venligst udlånt af Refugium Smidstrup Strand

Billedet venligst udlånt af Refugium Smidstrup Strand

Kunne vores skønne juni-retreatet lige være det selvforkælelse, du har brug for?

Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Og du får dit eget værelse med udgang til den smukke natur 2 min. gang fra stranden.

Har du spørgsmål til retreatet? Så send dit spørgsmål til os på kontakt@vildehjertersakademi.dk

Vi vil elske, at du er med

Hjerte.png

Kh. Mahtab og Jannie

Mahtab+Beigi+og+Jannie+Ahle.jpeg