Fællesskabe.png

Vi må slippe fokus på den enkeltes frafald.

Og i stedet fokusere på motivationen til at være en del af et fællesskab for at forebygge frafald.

Intro-camps til gymnasier og erhvervsskoler

Det er summen af eleverne i klassen, der er kuren mod fravær og frafald.

Alle er gode til noget. Alle kan bidrage med noget. Og 1+1 = 5.

Kan vi få øje på det frem for blot at fokusere på den individuelle præstation, løftes de ressourcestærke unge også.

Med Kompas-metoden får de unge, sammen med underviserne, forudsætninger for at skabe et stærkt fællesskab, der kan støtte, motivere og fastholde dem i uddannelse.

De samme kompetencer kalder fremtidens arbejdsmarked på.

Forløbet med os er opbygget omkring disse aktiviteter:

  1. Kompetenceløft af medarbejdere på ungdomsuddannelsen i Kompas-metoden gennem to kursusgange af tre timer.

  2. Sammen med jer udvikler og gennemfører vi to dages intro-camps for nye elever på uddannelserne, hvor de får hænderne ned i Kompas-metoden.

  3. I bruger mindsettet og sproget fra Kompas-metoden i jeres aktiviteter med eleverne. Vi giver jer løbende sparring, så I får integreret det sproglige fundament rigtig godt.

#Stærke fællesskaber

Skal vi tage en snak om jeres behov for at nedbringe fravær og frafald?



Det er ofte i overgangene, de unge er mest sårbare

Fx overgangen mellem grundskole til ungdomsuddannelse, eller fra grundforløb til hovedforløb. I overgangene går de unge fra noget kendt til noget ukendt, og derfor er det naturligt at opleve tvivl, bekymring og frygt. Men de følelser, kan også betyde, at:

  • de har svært ved at omstille sig,

  • de kommer til at vælge det nemme, det kendte og det sikre,

  • de oplever et pres, der kan lede til enten knokleri eller udsættelse.

 Og så er vejen lagt til mistrivsel og måske at droppe ud af uddannelse.


Forventninger

Nogle unge bliver overvældet af de forventninger, de har til sig selv eller tror at andre har til dem. De kommer til at tvivle på, om de har det, der skal til for at klare sig igennem. De mister motivationen og foretrækker at være hjemme på sofaen, hvor de føler sig sikre.

Andre unge reagerer ved at knokle endnu mere på og kan risikere at blive ramt af stress.

Når noget går de unge for meget på, og de ikke selv kan håndtere det, dropper de ud.

 

Hvad kan fællesskaber?

At stærke relationer og fællesskaber kan medvirke til at styrke den enkeltes trivsel og motivation, og medvirke til at undgå frafald, er der en del forskning, der peger på.

Når relationerne og fællesskabet styrkes i en klasse, får den enkelte elev oplevelsen af, at hun (m/k) kan være dén hun er, og bidrage med det hun kan. At hun hører til og kan bidrage til fællesskabet, og ikke mindst at hun er savnet, hvis hun ikke er der.

Når de unge allerede i starten af deres tid på ungdomsuddannelsen oplever dette, vokser deres følelse af tillid, selvtillid, selvværd og ’handlingstillid’ (self-efficacy). De får erfaringer med styrket relationskompetence, og motivationen for at komme i skole styrkes.

Når der skabes motiverende, engagerende og trivselsfremmende fællesskaber og læringsrum, flytter vi fokus fra den enkeltes frafald til, hvilket fællesskab vi ønsker at have og være en del af. Tilliden vokser imellem os, og tillid er en forudsætning for gode relationer og godt samarbejde.

Ved at fokusere på at styrke de unges følelsesmæssige bevægelighed og give dem værktøjer til at styrke deres relationskompetencer, kan de bedre bidrage til at skabe et stærkt fælleskab.

 


Skal vi tage en snak om jeres behov for at nedbringe fravær og frafald?


Hvad siger andre om os?

Kilder: Bl.a. Jørgensen, 2011, Knopp, 2017.

Er det mentorforløb til en ung, du kigger efter?

Så tjek #hackdinfremtid ud her.